Oprindeligt blev rabarber anvendt som lægemiddel i Kina, og den er også blevet tillagt helsebringende egenskaber i 1700-tallets Europa. Desuden er rabarber jo en grøntsag, så der må være alt at vinde på sundhedskontoen.
I denne coronatid, som tilfældigvis er faldet sammen med friske rabarber i haven, har jeg derfor af rent sundhedsmæssige hensyn eksperimenteret med rabarber i alle afskygninger. Mest hvor der også indgår en eller anden form for alkohol. Trump siger jo, at vi skal desinficeres indvendigt, så jeg tænker, at jeg slår mange fluer med ét smæk.
Hvis andre vil forsøge sig med rabarber-sundhedstrip, ligger mine opskrifter under familieopskrifter. Jeg tror nok, at Rabarber-margarita er den sundeste af dem alle; man bliver både desinficeret og i virkelig godt humør.
Rabarberlikøren skal lagres i mindst 6 uger. Den er derfor god at sætte i gang nu, så man også har medikamenter klar til efteråret og den lange mørke vinter, når en eventuel 2. bølge af corona rammer os.
God fornøjelse med rabarber 🙂

Skriv et svar