
Ingredienser:
75 gr parmesanost
3 spsk balsamico
4 spsk portvin
50 gr smør
10 skiver flutes
1 optøet kogt hummer
Frisk oregano
- Riv osten fint og fordel den i små klatter på et stykke bagepapir på en bradepande
- Sæt bradepanden i ovnen på 225 grader i 4-5 minutter. Når osten er flydt ud og gylden, skal ostechipsene ud
- Lad balsamico og portvin simre i en lille gryde til ca. halv mængde
- Tag af varmen og lad køle helt af
- Rør den tykke væske med det bløde smør
- Skær halen af hummeren, bræk den op og tag hele halestykket ud af skallen
- Skær det i mindre stykker.
- Åbn kløerne, tag kødet ud og skær i mindre stykker
- Rist flute og afkøl helt
- Kom portvinssmør på brødet og læg parmesanchips, hummer og lidt oregano oven på
Tip: Vi elsker denne ret, men hummer er dyr og ikke altid lige tilgængelig. Derfor erstatter vi ofte hummer med en skive røget laks. Det er en lækkerbisken.
TIP2: Skallerne fra hummeren kan bruges til en lækker hummerbisque.