Bananpandekage er sund og mættende morgenmad, som alle elsker. Hvis man er heldig, er der en rest, man kan tage med i madpakken. Jeg putter kokos i for den gode smag, men det kan erstattes af ekstra havregryn, hvis den skal være lidt sundere

Ingredienser
til 3-4 personer
3 bananer
3 æg
60 gr grove havregryn
40 gr revet kokos
- Mos bananer
- Tilsæt æg og pisk eller rør
- Tilsæt havregryn og kokos og bland
- Steg i smør på en pande
- Vend pandekagen, evt ved at dele den i fire stykker først
TIP: Smager godt med græsk yoghurt, hakkede mandler, bær eller rabarberkompot.
TIP2: Tilsæt 1 spsk chiafrø for ekstra sundhed – fibre, omega-3 og antioxidanter 🙂