
Ingredienser
Til 4 personer:
2 fed hvidløg
1 squash
1 spsk olie
500 g frisk babyspinat (eller frossen)
salt og peber
2 løg
4 fed hvidløg
1 spsk olie
400 g hakket svinekød
2 dåser hakket tomat
1 spsk tørret oregano
salt og peber
2 spsk olie
8 stk lasagneplader
400 g hytteost
- Forvarm ovnen til 180 grader
- Tilbered spinatlaget: Hak hvidløg og skyl og udkern squashen og skær den i tern
- Hæld olien til spinatlaget på en middelvarm pande og svits hvidløg og squash
- Skyl spinaten og dup den med et rent viskestykke, før du kommer den på panden under omrøring
- Smag til med salt og peber
- Kom blandingen i en si, så den overskydende væske kan løbe fra
- Hak løg og hvidløg
- Hæld olie på den før brugte pande og steg løg, hvidløg og svinekød ved middelvarme
- Når kødet er brunet af, tilsæt hakket tomat og bring blandingen til kogepunktet og skru ned for varmen
- Smag til med salt, peber og oregano
- Pensl et ovnfast fad med olie og fordel en tredjedel af kødblandingen i bunden af fadet og læg halvdelen af lasagnepladerne over
- Hæld endnu en tredjedel af kødblandingen i fadet og fordel halvdelen af spinaten over
- Fordel med fingrene halvdelen af hytteosten over fadet
- Afslut med de sidste lasagneplader og herefter det sidste af kødblandingen og resten af spinaten, sørg for at lasagnepladerne er dækket
- Fordel resten af hytteosten over
- Sæt i ovnen i 30 minutter